Jeg har en elsker, eller rettere jeg har flere hvis jeg vil – og de tjener alle et ædelt forhold, at holde mig lykkeligt på afstand af forelskelsen. De er valgt omhyggeligt, efter deres evne som elskere, men de er i endnu højere grad valgt ud, fordi det er mennesker jeg synes er interessante at være sammen med. De er dejlige alle sammen, men vidt forskellige, hvad angår alder, udseende og virke.
Elskerne
En er valgt ud fra omsorg og beskyttelse og fordi han ikke vil lade mig gøre noget som helst før jeg er tilfredsstillet;
En for, at han i sengen får mig til at føle mig som en brasiliansk elskovs gudinde. Fordi han får mig til at le og får mig til at føle mig forstået og elsket;
En fordi, jeg altid har flirtet med og været barnligt betaget af ham siden jeg var 15. Og så skete det bare, da det viste sig at han var til at blive domineret og tændte vildt på at blive det af mig;
En fordi at han lytter, er skæv og lidt ukorrekt og er i stand til at føre en interessant og levende samtale med humoristisk sans, byder på middag og massage før dejlig, våd og beskidt sex.
En fordi han tager mig lige netop så hårdt og så beskidt, at jeg kan undvære at dyrke rigtig S/m.
Jeg har flere, hvis jeg har lyst og tid, gamle og nye, alle dejlige mennesker, som jeg har et godt forhold til, også uden for sengen.
Men de mangler alle på nær en (jeg afslører ikke hvem) en vigtig ting, hvis jeg skal være grov og nøgtern. De kan ikke kysse.
Tilbage til kysset – de første.
De første kys
Det første erotiske kys jeg fik af en dreng, som var MEGET ældre end mig, jeg var 11 år, han var høj og mindst 13. Jeg fik kyssene på en stejl skrænt med udsigt over Vesterhavet, på en feriekoloni med ”klubben”.
Det var en del af en slags fangeleg. Han indhentede mig, lagde han mig brutalt ned, holdt mine arme over mit hoved, satte sig overskrævs på mig og begyndte at kysse mig.
Nogle andre drenge kom til og stod ved siden af og talte kyssene, mens jeg gjorde behørigt modstand. Jeg tror jeg fik mindst 100 kys, hårdt, tørt og ukærligt.
Jeg er sikker på at jeg ville have nydt det lidt mere og at han havde kysset lidt kærligere, hvis de andre drenge ikke havde stået ved siden af. Øv
De rigtige første kys
Nogle år senere, da jeg var omkring tretten og var på klassetur til Bornholm. Tog vi med færgen til Christiansø, i høj sø, hvilket resulterede i, at halvdelen af mine klassekammerater lå og brækkede sig under dæk.
På båden med os, var den smukkeste dreng jeg havde set. Han var tysker, men blonde bløde krøller og de klareste azur blå øjne, som taget direkte ud af en propagandafilm fra 30’ernes Nazityskland. Jeg turde dårlig se på ham og var sikker på at min klassekammerat Connie med sine små dukkelemmer, lyse hår og moderigtigt tøj ville få hans opmærksomhed. Hun kunne også tale tysk.
Verden var uretfærdig.
Med mit lange mørke hår, flettet i to fletninger og iført hippiesweater kunne jeg umuligt konkurrerer med hende om hans opmærksomhed. Vi sidder tavse på en bænk på dækket med ryggen mod styrehuset, på række os tre… den smukke tyskerdreng, Connie og så mig, imens båden hakker sig gennem bølgerne.
Pludseligt bøjer han sig ind over Connie og henvender sig direkte til mig. ”Wie geht’s” spørger han, mens han ser mig dybt ind i øjnene, med sine klare blå. Mit hjerte slår næsten ikke, da jeg åndeløst svarer, på det lidt skoletyske jeg kan ”Nach Cristiansø” Han ser lidt forvirret ud og Connie vender sig mod mig og siger meget overlegent, at han altså spurgte mig hvordan jeg havde det og ikke hvor vi var på vej hen.
Jeg var pinligt berørt over min ufattelige ”dumhed” som kun en 13årig kan blive det og sagde ikke et ord resten af turen, men frydende mig samtidigt over at han tydeligvis var interesseret i mig. Hele resten af opholdet på Bornholm, holdt jeg udkik efter ham, men så ham ikke igen.
På vej hjem til København sker miraklet, han og hans familie skulle hjem med samme færge som os!
Hele den nat på vej til København sad vi tæt omslynget på dækket mellem et ton af bagage og kyssede. Der blev ikke sagt meget andet end en kort udveksling af vores navne, men kyssene var vidunderlige søde, bløde og inderlige og de blev ved og ved, indtil vi nåede i havn næste morgen. Og vigtigst af alt – der stod ingen ved siden af og talte dem.
Prince med “Kiss” http://www.youtube.com/watch?v=kOf_FJmb3V4
Forklaring:
(advarsel: intet erotisk indhold)
Det er ikke fordi jeg ikke længes efter kærligheden, hengivelse, tosomheden, at blive et i et øjebliks forening, den søde og altopslugende følelse af lykkelig smerte ved at længes efter et bestemt menneskes nærværd, lugt, smag og kys. Det er ikke lysten til at lade mig opsluge og betages af et andet menneske der mangler. At blive kysset, til jeg føler jeg smelter og dør hvis det holder op.
Det er en helt regulær angst for at jeg i min forelskelse mister evnen til fornemme om det menneske jeg forelsker mig i en eller anden form ikke er:
Er psykopat
En med psykopatiske træk
eller
Bare er et meget lille menneske med et stort ego og alt alt for lidt selvværd, der skal hævde sin eksistensberettigelse ved at fornægte min ret til at være den jeg er.
Jeg har mødt alle 3 varianter, i forskellige kombinationer og grader af ovennævnte kategorier. Forelsket mig, involveret mig, givet alt jeg havde i kærlighedens navn, for til sidst at ende rippet for alt. Mest væsentligt mit selvværd.
Så jeg er bange. For ikke at sige panikslagen for at forelske mig igen. Jeg stoler rent ud sagt ikke på min egen dømmekraft i de sager. Sidst jeg forelskede mig, endte jeg med min arm i gips i otte uger.
Ja jeg har grund til at være bange – for mig selv, men jeg er igen begyndt at savne, at modtage og give det ultimative vidunderlig kys.
